Om episoden
Hvordan opleves en behandlingsindsats, når man selv har været midt i den?
I det nye afsnit af Gården Podcast har vi besøg af Daniel, som er tidligere ung på Holmstrupgård. Daniel deler sit perspektiv på tiden i behandlingen, på tiden efter og på det store arbejde, han selv har måttet gøre for at opnå et liv, han beskriver som tilpas.
Undervejs i samtalen gengiver Daniel også nogle af sine digte, som han bruger til at sætte ord på sit liv og de erfaringer, han har gjort sig.
Samtalen er ikke en fortælling om behandling som en hurtig løsning, men om hvordan en indsats kan få betydning i både det store og det små. Også længe efter den er afsluttet.
Daniels historie er hans. Ét perspektiv blandt mange. Måske vil nogen kunne genkende dele af den.