Om episoden

I denne episode af Gården Podcast har vi besøg af psykologerne Anna Graham og Anne Skærbæk Rosenkilde, som til daglig arbejder med supervision på Holmstrupgård. De fortæller om de rum, hvor vi stopper op, kigger på vores praksis – og tør tale om det, der gør indtryk.

For supervision kan være et sted, hvor man bliver klogere. På sig selv, på kollegerne og på den faglige retning. Men det er også et sted, hvor konflikter kan opstå, og hvor det kræver noget at holde rummet åbent og nysgerrigt.

Vi taler om, hvad der får supervision til at lykkes, hvordan man skaber tryghed og nærvær – og hvorfor både ledere, administrativt personale og medarbejdere i praksis har brug for den samme mulighed for at tænke højt.

Lyt til episoden på Spotify.