Om episoden
I denne episode af Gården Podcast har vi besøg af Kent og Michele, som har været igennem et 9-måneders forløb i Holmstrupgårds ambulante familiebehandlingstilbud, FoSS.
De fortæller åbent og ærligt om at stå i noget svært som familie. Om at tage imod hjælp, om at blive lyttet til og om følelsen af at blive mødt som dem, de er – ikke som nogen, der skulle rettes til.
Vi taler med dem om tillid, samarbejde og sårbarhed. Om hvad det betød, at forløbet tog udgangspunkt i deres behov og deres datter. Og om hvad det gjorde for deres tro på, at forandring var mulig.
Det her er ikke en generel opskrift på familiebehandling. Det er én fortælling. Én stemme. Men måske netop derfor er den vigtig at høre.