Holmstrupgård

På den interne skole på Holmstrupgård har vi igangsat et meget spændende forskningsprojekt.

Projektet hedder DiS-3, Didaktik i Interne Skolers Socialpædagogiske Specialpædagogik. Forskeren bag projektet er ph.d. Lise Lotte Helm, som er ansat på Holmstrupgård.

Vi ønsker med projektet at belyse, hvad interne skoler kan, gør og skal kunne. Dels set i forhold til indlejringen i døgninstitutioners organisatoriske rammer og dels i forhold til lærerfaglighed med den viden, de værdier, didaktiske og pædagogisk-psykologiske og dynamiske tilgange (Helm, 2009), der antages at være i spil på området.

Vi ønsker ligeledes med projektet at være med til at nuancere den aktuelle debat og bidrage til formidling og udvikling af styrkesiderne ved undervisning på døgninstitutioners interne skoler. Projektet har primært fokus på interne skoler for børn og unge med forskellige psykiatriske diagnoser og vil have sit udspring på Holmstrupgård, men også de interne skoler på døgninstitutionerne Dyssegården (https://dyssegaarden.dk/) og Nødebogård (https://www.densocialevirksomhed.dk/nodebogaard/Sider/default.aspx) medvirker i projektet.

Vi har etableret en følgegruppe som primært skal give faglig sparring og inspiration til projektet. Følgegruppen består af:

  • Ole Steen Kristensen, professor i psykologi, BSS, AU
  • Jan Jaap Rothuizen, docent, VIA  University College
  • Henrik Kaustrup, konsulent i FADD (Foreningen af Danske Døgninstitutioner)
  • Lotte Hedegaard-Sørensen, lektor, DPU, AU
  • Repræsentant for Landforeningen SIND 
  • Poul Erik Clausen, generalsekretær i Jysk Børneforsorg/Fredehjem
  • Marianne Berg, konsulent, tidl. pædagogisk leder på Kragelundskolen, Aarhus

Vi glæder os til at holde jer opdateret om projektet.

God sommer.