I går havde vi fælles uddannelsesdag for Holmstrupgårds medarbejdere. Emnet var seksualitet og den professionelle samtale.

Der blev bl.a. drøftet, hvilke dilemmaer man føler, man kan stå i som medarbejder, når man skal have samtalen med de unge, ligesom der blev debatteret, hvordan vi konkret vil arbejde med et for mange tabuiseret emne fremadrettet - omend et absolut relevant tema, når man som vi på Holmstrupgård arbejder med unge mennesker med psykiske vanskeligheder.