Selvom Michael fik en svær start på livet med blandt andet OCD, så er han i dag fået fast grund under fødderne i Aarhus som et veluddannet ungt menneske, der vil fremad i livet.

Michael havnede som 15-årig på Holmstrupgård, efter han blev smidt ud fra en efterskole for at lave ballade. Efterfølgende kunne han ikke komme hjem til sin mor at bo, og det blev startskuddet til et halvandet års ophold på Holmstrupgård, der endte ud i en længerevarende mønstring på skibet Haabet i Svendborg.

- Jeg var en rod dengang, og jeg lavede lidt ballede på Holmstrupgård, hvor jeg bl.a. kom til at slå en af pædagogerne, og derfor kunne jeg ikke længere være der. Det var jeg selvfølgelig ked af, da jeg havde en kæreste der, og jeg var glad for undervisningen på skolen. I dag mener jeg, at pædagogerne på Holmstrupgård traf den helt rigtige beslutning om at sende mig ud at sejle, og jeg ville nok ikke have nået så langt eller kommet ud af det dårlige miljø, jeg var havnet i, hvis det ikke havde været for Holmstrupgård.

Helsingør-Svendborg og retur til Aarhus

Efter episoden kørte to pædagoger fra Holmstrupgård Michael til Helsingør, hvor han i første omgang skulle være en måned i praktik på et skib i Helsingør.

- Sejlturene gav mig masser af tid til at tænke over livet, og jeg havde svært ved at forholde mig til, at jeg var ’fanget’ ude på vandet langt væk fra mit miljø i Aarhus. 

En måned senere måtte pædagogerne køre mod Svendborg, hvor Michael lå til kaj med beskeden om, at han ikke kunne komme tilbage til Holmstrupgård.

- Det var en hård besked. Pædagogerne var selvfølgelig også kede af situationen, men det kunne ikke være anderledes.

Planen var nu, at Michael skulle sejle på skibet Haabet i Svendborg, hvorpå han kom til at tilbringe omkring halvandet år, inden han, med en afsluttet 9. klasse i rygsækken, igen vendte hjem til Aarhus, hvor egen bolig og udfordringer i det gamle småkriminelle miljø ventede på ham.


Haabet gav håb for fremtiden

For Michael ville gerne hjem til Aarhus, og han vidste, at Holmstrupgårds Bogruppe måske ville hjælpe ham. Han havde under opholdet i Svendborg haft kontakt med pædagogerne på Holmstrupgård. Michael kendte lederen af Bogruppen Paul Dearman fra fodbold, så han ringede til ham og spurgte om hjælp til at etablere sig. Det endte med et kollegieværelse i Viby og et job på en maskinfabrik. Men hjemkomsten til Aarhus var også en udfordrende periode for Michael. Han faldt somme tider tilbage i gamle mønstre, og hverdagen var præget af manglende retning eller ambitioner for fremtiden. I hvert fald lige indtil et bestemt møde.

- Jeg mødte en person, der kom fra et helt andet miljø end mit eget. Han havde taget en HF og læste på universitetet. Han havde nogle helt andre perspektiver på tingene end mig, og det venskab ændrede mit syn på tilværelsen. Jeg fik ambitioner og lyst til at læse videre.

Michael begyndte at læse til mediegrafiker – en uddannelse, som han afsluttede i fin stil efter fire års studier.

 

Holmstrupgård er stadig en del af mit netværk

Michael har, siden han første gang ankom til Holmstrupgård for godt 13 år siden, haft en tilknytning til stedet. Her har Paul Dearman været omdrejningspunktet.

- Jeg ringede også til Paul, da jeg blev færdig med mit studie. Han har altid været der for mig.

Michael har valgt at være anonym. Men Holmstrupgård kender naturligvis hans rette identitet.