Stalden på Holmstrupgård

Rideterapi er en særlig del af Holmstrupgårds behandlingstilbud. Her har vi et hestehold på 7 nøje udvalgte islandske heste.


Igennem rideterapien styrkes den unges selvtillid og selvfølelse, de emotionelle og sociale færdigheder udvikles. Fællesskabsfølelsen opbygges gennem den fælles interesse og det fælles ansvar.

Når hesten anerkender den unge som dens leder og som en, der kan passe på den, er det en stor følelsesmæssig oplevelse. Mange af vores unge har været gennem et forløb, hvor de har været syge. De har ikke kunnet klare det, de selv forventede. - Eller det, deres omgivelser har forventet. De har haft nederlag i skolen eller familien, og de har ikke altid så stor tillid til sig selv. Pludselig er der én, der viser dem tillid. 
Rideterapeut Anne Hove

I videoen nedenfor kan du høre rideterapeut Anne Hove fortælle mere om rideterapien.

Rideterapi

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Det er elever både fra vores døgnafdelinger samt dagelever, der har rideterapi på skemaet. Det skaber nye venskaber og integrerer de unge på tværs af afdelingerne.

Ud over rideterapien på Holmstrupgård, har vi også mulighed for at tilbyde rideterapi til elever udefra