To af Bogruppens (en efterværnsenhed på Holmstrupgård) dygtige medarbejdere, Tekla Lund Jessen og Nina Rie Andersen, har taget en pædagogisk diplomuddannelse i ”Social inklusion”, hvilket har udmøntet sig i en spændende rapport om emnet. Tekla og Nina Rie tager udgangspunkt i tesen om, ”at er man først anbragt i et segregeret miljø, er det vanskeligt at komme ud af dette miljø og efterfølgende blive inkluderet”, og de fokuserer i opgaven på at analysere, hvordan Bogruppen – i beskæftigelsestilbuddet JUMP – arbejder med social inklusion, hvilke potentialer og rammer der er for at skabe social inklusion, og hvilke pædagogiske dilemmaer og udfordringer dette arbejde indebærer.