Fredag d. 23. maj var beboere, pårørende, medarbejdere og deres familier samlet til anden udgave af det nu - tør vi godt skrive - traditionsrige Holmstrupgård-løb. 


Det var med lettere bævrende vejr-knæ, at vi fredag mødte ind til dagen, da meteorologerne havde lovet skybrud over det ganske land. Vejrguderne viste sig dog heldigvis at være os nådige, og derfor kom alle 102 løbere og gangere tørskoet i mål, inden der ud på aftenen igen blev åbnet for de vejrmæssige sluser. 

Tak til alle deltagere, officials og hjælpere for en utrolig hyggelig dag i motionens og samværets tegn. Vi glæder os til at se jer alle igen i 2015 :-)