I rideterapien arbejder vi med hestene fra jorden, hvor vi dels strigler og passer dem. Vi arbejder med horsemanship, hvor man kommunikerer med hesten uden ord. Igennem dette skaber man kontakt til hesten, og hesten åbner op for ens eget følelsesliv.

Vi rider på hestene enten på ridebanen eller i den smukke natur lige bag stalden. Vi bruger ridningen til at arbejde med kropsbevidsthed og kropskontrol. Gennem hesten mærker man sin krop og naturen.

I grupperne arbejder vi i samspil med andre mennesker, hestene og rideterapeuten, hvilket giver øget mulighed for at styrke identiteten gennem socialt samvær med et fælles tredje, reflektere sammen med andre og øge sociale kompetencer.

Vi lægger stor vægt på at tilpasse rideterapien til den enkelte elev således, at vi får skabt et rum, der er trygt at udvikle sig i.