Bjergtoppen

 

I forlængelse af den mere officielle indvielse af Bjergtoppen i foråret skulle der naturligvis også afholdes en intern reception af Bjergtoppen. Og det skete fredag den 30. august, hvor medarbejdere og unge på det øvrige Holmstrupgård var inviteret til Bjergtoppen for at se afdelingen og til et hyggeligt socialt arrangement. 

Der var arrangeret "Bjergbar" med et udvalg af alkoholfrie drinks, og der blev serveret både pølser og pizza. Ikke mindst blev der afholdt hockey-turnering afdelingerne imellem – og måske lidt blandet, det står dog ikke helt klart, hvem der endte med at løbe af med sejren - Tak til Bjergtoppen for et hyggeligt arrangement.